Den skjulte flaskehals i teknologiske transformationer

Når teknologien løber foran organisationen

Gartner viste for nylig, at 50% af organisationer føler sig klar til AI, men kun 25% føler sig klar til menneskerne. Det siger meget om den tid, vi står i.

Vi investerer tungt i teknologi, men langt mindre i de menneskelige lag og organisatoriske rammer, der skal få teknologien til at skabe værdi.

Mange har detaljerede tekniske roadmaps, men næsten ingen har et roadmap for menneskerne.

Det er ofte her, transformationer går i stå. Under planer og processer ligger et lag af tanker, ord, følelser og handlinger, som styrer adfærd i praksis.

Det er her, retning og kapacitet bliver afgjort. Medarbejdere mærker det med det samme, når retningen ikke er tydelig, formålet ikke lander, eller kommunikationen ikke inviterer dem med.

Det skaber et mismatch: ledelsen tror, organisationen er med, men organisationen føler noget andet.

Hvorfor det menneskelige lag er den største blinde vinkel

Følelser er ikke bløde, de er data. Frygt, usikkerhed og energitab er normale reaktioner, når tempo og kompleksitet stiger. Hvis de ikke tænkes ind i designet, bliver de til barrierer.

Derfor skaber investeringer i transformationer ikke altid den værdi, man forventer. Teknologien er klar. Organisationen bliver flaskehalsen.

Det skyldes ikke manglende vilje, men rammer, der er skabt til en langsommere tid. Beslutningsveje, roller og processer følger ikke det tempo, teknologien presser ind i organisationerne.

Derfor har vi brug for et mindset skifte: hvor menneskelig og mental kapacitet ses som en strategisk ressource på linje med det tekniske.

Det menneskelige lag er ikke en sidegevinst, det er afgørende for, om teknologiske investeringer bliver til reel værdi.

Det vigtigste spørgsmål er derfor ikke, om vi er teknologisk klar, men: Er vi organisatorisk og menneskeligt lige så klar?

Del denne nyhed: